Indhold

Rammearkitekturpuljen

Ansøgningsfristen for Rammearkitekturpuljen 2018 er nu udløbet.

Vi takker for alle fremsendte ansøgninger og ser frem til at læse dem igennem. Ansøgningsfristen for Rammearkitekturpuljen 2019, forventes offentliggjort i løbet af første halvår 2018.

 

Hvad er rammearkitektur?

Rammearkitekturen er de fælles principper, byggeblokke og standarder for it-løsninger, som sikrer sammenhæng og fleksibilitet i kommunernes it-landskab. Rammearkitekturen understøtter forvaltningen og er en god ramme for kommunens digitale løsninger rettet til borgere og virksomheder.

Kom videre med rammearkitekturpuljen

I er som kommune sikkert allerede kommet i gang med at forankre jeres it-systemlandskab i rammearkitekturen. Ønsker I at gå skridtet videre?

Så søg KL’s rammearkitekturpulje om midler til at

  • bruge rammearkitekturens komponenter, for eksempel byggeblokke, eller
  • skabe sammenhængende processer på tværs af jeres it-systemer ved hjælp af rammearkitekturen.

Jeres initiativ vil gøre det synligt, hvordan netop jeres kommune arbejder med den fælleskommunale rammearkitektur på en måde, som skaber værdi for kommunen og dens borgere og virksomheder. I skal angive, hvor nemt og hvordan initiativet kan udbredes til andre kommuner. 

Sådan søger I

Ansøgningsfristen for Rammearkitekturpuljen 2019, forventes offentliggjort i løbet af første halvår 2018.

Kriterier for vurderingen

For at komme i betragtning til midlerne, skal initiativet opfylde et eller flere af nedenstående primære kriterier. Initiativer, der lever op til flere af de sekundære kriterier, står stærkere i vurderingen.

Primære kriterier

  • Initiativet udvikler, afprøver, anvender eller viser perspektivet i brugen og udviklingen af komponenter i den fælleskommunale rammearkitektur.
  • Initiativet skaber værdi i løsningen af kommunale kerneopgaver gennem udveksling af data.

Sekundære kriterier

  • Initiativet gennemføres i samarbejde mellem en eller flere kommuner.
  • Markedet er involveret i initiativet.
  • Initiativet skal kunne gennemføres over maksimalt en 12 måneders periode.

Ansøgninger vurderes af KL’s sekretariat.

Generelle vilkår

Der knytter sig en række vilkår til jeres puljeansøgning:

Beløb: I kan søge om portioner mellem 50.000 og 200.000 kroner. Puljemidlerne kan maksimalt dække 50 % af den samlede projektsum – resten af projektsummen, 50 % eller mere, finansierer I som ansøger selv. Jeres initiativ kan ikke søge om støtte til drift eller løn.

Varighed: Jeres initiativ kan have en varighed på op til 12 sammenhængende måneder.

Samarbejde: Initiativer, som udføres i samarbejde mellem flere kommuner eller med it-leverandører, er velkomne. Jeres puljeansøgning skal have én kommune som hovedansvarlig.

Videndeling og synlighed:Resultaterne fra de initiativer, der tildeles puljemidler, vil blive stillet til rådighed for offentligheden, og I vil få lejlighed til at formidle jeres initiativ undervejs i forløbet. I vil herudover skulle bidrage til en kortfattet evaluering ved initiativets afslutning. 

Kontakt

Har I spørgsmål til rammearkitekturpuljen er I velkommen til at kontakte specialkonsulent Dan Bjørneboe på telefon 33 70 30 96 eller skrive til rammearkitekturpuljen@kl.dk.

Annonce




Annonce

Annonce